Det spørgsmål vi regner med at få »Kan vi ikke bare bruge Apple Classroom?«
Jo — hvis alle i lokalet sidder på en iPad eller en Mac. Det gør de sjældent fra mellemtrinnet og op, og
næsten aldrig i gymnasiet, hvor eleverne selv vælger maskine.
Eleven skal kunne vælge det værktøj, hun arbejder bedst med
Hos ENVO IT har vi i årevis bygget arbejdspladser, hvor Mac og PC fungerer side om side, fordi folk arbejder
bedre med det udstyr, de selv har valgt. Det gælder ikke mindre for elever. En elev, der har valgt en MacBook,
skal ikke sidde med et dårligere værktøj end sidemanden på Windows — og omvendt.
Derfor sætter Kridt ingen grænser for platformen. Det er også ligegyldigt, hvad du selv sidder på
som underviser. Mac eller Windows, samme app, samme funktioner. Det eneste, valget af maskine skal
afgøre, er, hvordan man har det med at arbejde — ikke om man kan være med i timen.
| Situation | Apple Classroom | Veyon | Kridt |
| Holdet er blandet Windows og Mac | Kun Apple | Ingen Mac | Begge dele |
| Underviseren kan selv vælge maskine | Kun iPad eller Mac | Kun Windows | Mac eller Windows |
| Eleverne har deres egne maskiner | Kræver opsætning | Kræver jeres eget net | Eleven installerer selv |
| Din skærm ud til holdet | Kræver Apple TV | Ja | Ja |
| Eleven kan række hånden op | Nej | Nej | Ja |
| Eksamenstilstand med hændelseslog | Nej | Nej | Under udvikling |
| Hvor ligger data | EU eller USA | Hos jer selv | Danmark |
Veyon er gratis, og det er der grund til at rose. Det er et godt værktøj, hvis alle maskiner kører Windows på
jeres eget net. Vi sammenligner her, fordi mange allerede har prøvet begge dele og gerne vil vide, hvorfor der
skulle være brug for et tredje.